Et brag af et DM

 
Foto: Henrik Vedel, SkouVedel FOTO
 
Emily Gantriis sluttede en formidabel sæson af med at blive dansk juniormester i 50 fri og vinde sølv i 100 fri. Ovenpå et veloverstået Europæisk junior mesterskab, sluttede Emily sæson af med at slå fast, at hun er blandt de hurtigste juniorpiger i Danmark. Ud over hendes 2 flotte sprint løb på crawl distancen svømmede Emily 3 fornuftige løb i 4 x 100 fri for juniorpiger, 50 butterfly og i 200 fri, hvor hun 200 meteren sluttede som nummer 4 for junior piger. Lars Breum Hansen var ligeledes super svømmende med finalepladser i 50-100 og 200 ryg og med personlige rekorder i alle løb sluttede Lars i toppen af de bedste svømmere i Danmark i disse løb med en 4. plads som bedste resultat. Lasse Lykke Nielsen stod uden tvivl for dette stævnes største overraskelse, han var efter lang tids sygdom var tilbage på højeste niveau, og med en meget anderledes træningsbaggrund en de andre svømmere, svømmede Lasse sig i A-finalen for senior svømmere i både 50 fri og 100 fri. Begge løb var ligeledes seniorklubrekorder og Lasse vist her, at når teknik, styrke og vilje er på plads, så kan der sagtens svømmes på et super højt niveau. Lasse sluttede DM af med at blive nummer 7 på 50 fri og nummer 6 på 50 fri ved senior DM. Oliver Christiansen sluttede en meget flot sæson af med at sætte ny klubrekord i 100 bryst for juniordrenge, og havde to rigtige gode løb i 200 bryst og 200 fly. Cecilie Jørgensen var godt svømmende på 50 og 100 ryg og sluttede DM af med at sætte en seniorklubrekord og personlig rekord med over 2 sekunder på denne distance. Mads Sten Petersen var ligeledes stærkt svømmende specielt i crawl løbende gjorde Mads en god figur og med 54,0 på 100 fri i holdkappen var det Mads stærkeste præstation ved dette mesterskab. Niels Breum Hansen sluttede ligeledes sæson af med at svømme godt og sammen med Lasse, Mads og Lars var han medvirkende til at svømme den hurtigste 4 x 100 fri for herrer i Helsinge svømmeklubs historie på 3 minutter og 37 sekunder på langbane. Sofie Krattet havde DM debut og hendes debut gik ganske fornuftigt trods de mange nerver, Sofie levede op til hendes personlige rekorder ved mesterskaberne. Alice Gantriis og Iben Jeppesen deltog i pigernes 4 x 100 fri sammen med Sofie Krattet og Emily Gantriis, og her gjorde begge piger en god figur og svømmede rigtig hurtigt på 100 fri. Samlet set var det en god afslutning på sæsonen, hvor Helsinge Svømmeklub igen kunne være med helt fremme i en del løb det blev til 8 finalepladser, en del klubrekorder for junior og senior og masser af personlige rekorder til følge.
 
 
Foto: Henrik Vedel, SkouVedel FOTO 
 
 
Foto: Henrik Vedel, SkouVedel FOTO 
 
 
Foto: Henrik Vedel, SkouVedel FOTO 
 
 
Foto: Henrik Vedel, SkouVedel FOTO 
 
 
Foto: Henrik Vedel, SkouVedel FOTO  
 
 
Foto: Henrik Vedel, SkouVedel FOTO
 
 
Hold i dag

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle

Instagram