Helsinges allerbedste svømmere til stort internationalt stævne i Zagreb Kroatien.
 
Et af sommerens store mesterskaber for Seniorsvømmerne er i år Golden Bear stævnet i Zagreb i Kroatien. Helsinge Svømmeklub stillede med et slagkraftigt hold bestående af Emily Gantriis, Cecilie Jørgensen, Lars Breum Hansen, Mads S. Petersen og Lasse Lykke Nielsen.
 
Dette stævne havde igen i år et højt internationalt niveau med mange gode svømmere fra Kroatien, England, Polen og selvfølgelig også Danmark. Bedste Helsinge svømmer er vores egen EJM svømmer Emily Gantriis som vandt Guld i 200 fri i ny pr, Bronze i 50 fri i ny pr. og Sølv på 100 fri i ny pr. Alle Emilys medaljer er senior medaljer og viser, at selv om hun er juniorsvømmer, så er hendes tider allerede gode nok til at gøre sig gældende til et internationalt senior stævne som Golden Bear stævnet. Lasse Lykke Nielsen var ligeledes godt svømmende og satte gode tider og ny klubrekord på 50 butterfly og kun 5/100 dele fra pr på 50 fri, det blev ligeledes til en solid 100 meter tid meget tæt på personligt bedste. Endvidere deltog Lasse i den meget stærkt besatte 50 meter fri finale, hvor han sluttede som nr. 8.
 
Mads S. Petersen svømmede nogle gode løb og satte ligeledes en god personlig rekord i 50 fri. Cecilie Jørgensen klarede ligeledes det hårde selskab godt, og leverede en del godkendte løb og en meget flot 100 fri. Lars B. Hansen havde et blandet stævne, hvor det ikke rigtigt lykkedes at komme ned på hans meget flotte personlige rekorder, dog skal fremhæves at han kæmpede bravt og lavede nogle godkendte løb i 50 bryst og 50 rygcrawl.
 
Samlet set, var det et spændende stævne, hvor de dygtigste af Helsinge Svømmeklubs svømmere fik prøvet kræfter med et internationalt stævne. Med en del personlige rekorder og tre seniormedaljer en af hver slags, er stævnet bestemt godkendt.
 
Nu venter der en trænings og stævne pause for de fire af svømmerne. Emily har dog stadig årets største stævne foran sig med Europæiske junior mesterskaber i Ungarn fra den 4-10. juli. Hvor det bliver spændende at følge hende og måske vil der være mulighed for finalepladser ved stævnet.
 
 
 
Hold i dag

Følg med

Nyheder - Vis alle

Events - Vis alle

Instagram